KASTRUP KIRKE - SOGNETS VEJKIRKE

I sommerperioden fra den 1.juni til og med den 1.september fungerer Kastrup kirke som vejkirke. Det betyder, at kirken i denne periode er åben for publikum tirsdage, onsdage og torsdage fra kl. 9.00-15.00 (undtagen ved kirkelige handlinger
- så som bryllupper, begravelser o.l.).
I forbindelse med vejkirkeordningen er der udgivet en folder, der også angiver andre kirker, der ligeledes har åben i sommerperioden.
Om Kastrup kirke fortæller folderen, at man her bl.a. kan se en Sct. Clemens altertavle, en granitdøbefont med inskription, en prædikestol med evangeliske symboler – lydhimmel- timeglas med sand fra Dueodde, kirkegangskonestol i våbenhuset, klokke fra 1476 og tyskergrave øst for kirkegården.
Folderen kan fås i kirkens våbenhus, ligesom de også er til uddeling på landets biblioteker, turistbureauer o.l. I våbenhuset er der også mulighed for at købe den 16 siders tryksag ”Kastrup Kirke i tusind år” som fortæller om kirkens historie. Pris 20 kr.
Hvis der ønskes en rundvisning i og omkring kirken, skal det aftales med Karen Johansen på tlf. 55 37 24 58 eller med Jørgen T. Hansen på tlf. 55 37 56 23.
Der kan også læses mere på vejkirkernes hjemmeside