Musik i kirken

Musikgudstjeneste

 

 

Søndag den 4. februar kl. 19.00 afholdes Musikgudstjeneste ved kyndelmisse-tid med pianist og komponist Martin Valsted.

Nærvær, håb og lys i mørket bliver temaer i vores aften-meditationsgudstjeneste.

Tekst- og billedbetragtning, fællessang og digtoplæsning vil veksle med musik både fra Martins eget materiale og improvisationer over salmer og sange, der hører hjemme på netop denne årstid.

Martin Valsted er ikke kun bosiddende i Kastrup sogn, han er også en stjerne på vej frem på den danske og internationale instrumental scene. Gennem sin karriere har han spillet utallige koncerter i ind- og udland, både som solist og som pianist for en lang række af Danmarks bedste kunstnere.

Martin har siden 2020 udgivet sin egen musik, som har fundet et publikum verden over, hvor bl.a. singlen Falling Leaves alene har over en million afspilninger på diverse streaming-tjenester, fordelt på USA, Australien, Kina og resten af verden. Udover at være pianist og komponist, har Martin også i 12 år været organist blandt andet i Skt. Jørgens Kirke i Næstved.

 

Foto: Privateje, Martin Valsted