Podcast
I forbindelse med COVID-19 var det været svært at invitere mennesker til arrangementer omhandlende tro og eksistens. Derfor arbejdede en arbejdsgruppe med forberedelserne til at producere podcasts med en landsdækkende profil.
Indholdet er en samtale mellem en gæst og en præst. Med udgangspunkt i en episode fra gæstens liv, reflekterer de sammen over de store temaer i menneskelivet.
Podcastene bliver til i samarbejde med Rønnebæksholm, hvor Grundtvig boede sammen med Marie Toft fra 1851-54. Optagelser laves i Rønnebæksholms kælder i ”Maries Rum” – samme værelse hvor Marie Toft samlede mennesker til gudelige forsamlinger. Værelset har lagt navn til programmet, som bliver sendt under navnet ”Maries Rum”.
Podcastene optages og udkommer hver 14. dag i – forhåbentlig, rigtig lang tid. Ambitionen er, at podcastene vil have interesse i hele landet, derfor er der inviteret gæster, som er kendt for at få folk til at reagere på deres holdninger.
Foreløbig har følgende gæster sagt ja til at deltage:
Peter Ålbæk Jensen
Morten Messerschmidt
Sonja Oppenhagen
Søs Egelind
Thure Lindhardt
Jacob Mark
Pernille Aalund
Kim Fupz Aakeson
Anne-Grethe Bjarup Riis
Første udsendelse kan høres fredag den 29. januar 2021 – den vil være at finde der, hvor du normalt finder dine podcasts eller på www.mariesrum.dk hvor du også kan læse mere om projektet.
Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er de samtaler, du kan have med en præst, om lige præcis det, du går og tumler med. Sjælesorg er også folkekirkens nye podcastserie, som du kan afspille direkte fra siden Sjælesorg på Nettet eller lytte til på din foretrukne podcastapp på din telefon eller tablet. På hjemmesiden kan du bl.a også læse en række menneskers vidnesbyrd om deres erfaringer med sjælesorg.