Kristi Fodspor

Det, vi kalder Kristi himmelfart, betyder, at det fællesskab, Jesus og disciplene har haft, nu er undergået en forvandling. Fra at være centreret omkring Jesus og hinanden, begynder disciplene nu langsomt at vandre ud i verden og forkynde evangeliet og danne kristne menigheder.

Kristi Himmelfart er linket, der forbinder påske med pinse.

I middelalderen skildres himmelfarten ofte som to fødder og det nederste af en lang kjortel, der forsvinder op i en sky, som man kan se det afbilledet på kannike-stolene i Roskilde domkirke. Eller som slet og ret to fødder med nagler i på kalkmalerier fra samme tid. En meget ligefrem måde at billedgøre Apostlenes Gerningers beretning på:

”Og da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det og en sky tog ham bort fra deres øjne” (Ap.G.,1-11).

Tænker vi efter, er der noget paradoksalt i, at fødder og himmelfart er forbundne. Men fødderne på billederne af Kristi Himmelfart peger på, at Jesu har været her og sat sine spor. Et spøgelse efterlader ikke fodspor på jorden, som der står i et middelalderligt skrift.

Kunstværker, der viser Jesu fødder i luften, skildrer himmelfarten, som kunstnere har forestillet sig, at det kunne tage sig ud, hvis man stod på Oliebjerget, og så hvordan Jesu forsvandt op i skyen.

Fødderne og deres aftryk er spor af himlen på jorden. Af Guds virkelighed.

Kristi spor betyder, at han forlod de få, for at kunne være hos de mange, for at dele vilkår med os alle i den daglige kamp for at leve vores liv på denne jord. Kristi spor viser os, at vi ikke skal miste modet, når opgaven at være medarbejdere på hinandens livsmod indimellem bliver uoverskuelig for os.

Rigtig glædelig påske, Kristi Himmelfart og pinse

Sognepræst Anna Birgit Thyssen